Pinterest – Et overset socialt medie

Pinterest – Et overset socialt medie
SoMe mobile banner

Pinterest er et socialt medie med stort potentiale og en stor mulig rækkevidde. Flere og flere danskere benytter sig af mediet og bruger det ofte til at finde inspiration, samt til at gemme gode og unikke ideer til senere brug.
Dette har mange virksomheder, som Mærsk, Visit Denmark og selv LEGO fået øjnene op for. Mediet bliver derfor i højere grad brugt til at lave relevant indhold til deres målgruppe. Indhold der kan være med til at højne kundeloyaliteten og på sigt give øget salg.

Hvad er Pinterest?

Pinterest er en krydsning mellem en opslagstavle, en collage og en scrapbog. På Pinterest har brugerne mulighed for at ”pinne” forskellige emner i alverdens kategorier bl.a. inden for mad, design, arkitektur, kunst, indretning etc.
Disse pins arrangeres efter brugerens opslagstavler, og hvordan disse er inddelt efter forskellige interesseområder. Brugeren har efterfølgende billederne liggende på de diverse opslagstavler, hvor de kan findes frem til inspiration eller køb senere hen.
Brugerne kan samtidig vælge at følge andre brugeres opslagstavler, og få notifikationer hver gang et board bliver opdateret med nyt indhold. Hvis en bruger vælger at følge en virksomhed, grundet dens indhold der er målrettet til netop dem og deres interesser, vil de blive notificeret hver gang der uploades nyt spændende indhold. Her er sandsynligheden derfor større for at det bliver repinned på en af deres egne opslagstavler.

Pinterest giver en unik mulighed for at vise sine følgere, og målgruppe, hvordan ens produkter kan bruges, samt give inspiration til anvendelse.
Hvis man som virksomhed derfor fokuserer på at udgive indhold der er relevant for målgruppen, og samtidig tilknytter generiske søgeord, vil der være større sandsynlighed for fremadrettet at opnå en større organisk rækkevidde.

Hvorfor bruge Pinterest?

Med en virksomhedsprofil på Pinterest Business, får I mulighed for at nå jeres målgruppe med relevant indhold. Indhold som skal være med til at skabe kundeloyalitet og give en øget tillid ved at henvende sig til kunden i henhold til, hvad de ønsker at få ud af at følge jer som virksomhed. Ved at oprette en Business page får I desuden chancen for at få indsigt i jeres profils performance. I vil derved kunne evaluere på hvilket indhold der fungere bedst i henhold til opsatte målsætninger.

To Pin or not to Pin – bør I være til stede?

Hvis I er en virksomhed der udtrykker jer visuelt, ønsker at skabe øget kundeloyalitet og give interesserede indsigt i jeres virksomheds kultur og hverdag, så kan Pinterest være et oplagt socialt medie at bevæge sig ind på.
Der er i dag over 100 mio. brugere der har oprettet en profil på sitet, og danskerne tager i højere grad mod det som et medie de har tillid til og benytter ofte.
Pinterest har desuden en række fordele, som der ikke kan opnås på andre platforme. Billeder bliver både indekseret i Google og der er mulighed for at indsætte aktive links til hvert billede, som kan øge trafikken til jeres website.

Hvorfor ikke bare bruge Instagram?

Når det kommer til sociale medier, der er meget visuelle, kommer man ikke uden om Instagram. Selvom Instagram er en stærk konkurrent, så har Pinterest en række fordele, hvad angår organisk spredning af indhold, som ikke kan findes på Instagram.

  • På Pinterest får I mulighed for at tilknytte et aktivt link til hver post, og derved øge trafikken til sitet. Dette er ikke muligt på Instagram, hvor der kun kan tilknyttes ét aktivt link i bioen, som følgerne kan ledes ind på.
  • En anden fordel er at billeder fra Pinterest indekseres i Google, og derved giver jer øget synlighed, når brugerne søger på mere generiske søgeord, der kan være tilknyttet jeres billeder.
  • Indhold på Pinterest har samtidig en øget sandsynlighed for at opnå højere organisk spredning, når det deles. Dette skyldes at der tilknyttes populære søgeord til hvert enkelt billede, hvorfor det vil blive vist i alle søgninger der indeholder minimum ét af søgeordene. På Instagram har du kun mulighed for at tilknytte hashtags til hvert enkelt billede, og søgningerne i disse er begrænset, samtidig med at de mest populære hashtags drukner blandt tusindevis af billeder uden relevans.

Hvad bør du være opmærksom på?

Der er visse forhold der skal tages højde for, inden man som virksomhed bevæger sig ind på Pinterest.
For det første skal der skabes indhold der ikke blot er baseret på jeres egne produkter og promovering. Følgerne er ikke interesseret i kun at se opslag der opfordre dem til at købe. Der skal altså tænkes content marketing! Lav derfor en kombination af at være inspirerende, personlig og sælgende. Inddrag for eksempel jeres følgeres egne pins for at øge engagementet og derved vise at I er tilstede og interesseret i dem. Dette kan eventuelt være billeder, hvor de har brugt jeres produkter eller giver en god ide til, hvordan man også kunne anvende jeres produkter på en sjov og anderledes måde.
Hvis I vil bruge andres billeder skal I blot være opmærksom på at spørge om lov til at dele det i jeres opslagstavler.
I kan samtidig opfordre brugere og besøgende på jeres website til at dele jeres indhold, ved at tilføje en Pinterest knap på siden. Dette gør det muligt for besøgende at tilføje produkter og billeder til deres eget pinboard. For at undgå at jeres billeder bliver delt uden mulighed for at se, hvor de oprindeligt stammer fra, kan de vandmærkes. På denne måde sikre I jer brandgenkendelighed.

Pinterest terminologi

For at kunne bevæge sig i Pinterest universet, er det nødvendigt at kende en smule til relevant Pinterest terminologi, for at derved at kunne forstå de forskellige aspekter på platformen.

Pin

Når en bruger uploader et billede på deres personlige Pinterest opslagstavle, er der tale om at vedkommende ’pinner’ billedet.
I dette tilfælde er der tale om originalt indhold, som enten kan være billeder, som brugeren selv har taget eller fundet andetsteds på internettet.
Hvis man som virksomhed har inspirerende billeder på sit website, af f.eks. produkter og deres anvendelse, så kan disse uploades så private brugere kan indsætte dem på egne opslagstavler.
Samtidig vil uploadede billeder blive synliggjort for alle der foretager en søgning på de søgeord der er tilknyttet til billedet.

Repin

Et ’repin’ er når der er tale om, at en bruger pinner noget som en anden bruger har lagt op. I en virksomheds tilfælde, vil et repin derfor være når en følger, eller anden Pinterest bruger, finder et af jeres billeder inspirerende eller interessant, og derfor vælger at gemme det på egen opslagstavle.

Pinboards

Brugernes opslagstavler er i Pinterest terminologi også kaldet ’Pinboards’. Pinboards er derfor grupperinger af pins der er tilpasset brugerens egne præferencer. Pinboards kan for virksomheder arrangeres efter interesseområde, produktkategori, kampagner eller andre brugeres pins.