Mobile-first på Google Adwords

Mobile-first på Google Adwords

Vigtigt værktøj i hverdagen

Google, og alle os andre, har længe vidst, at mobilen er et vigtigt værktøj i folks hverdag, Nu har Google annonceret, at de i løbet af 2016 vil rulle et større re-design ud. Et design, hvor de har været innovative i tankegangen og gjort mere plads til brugervenlighed.

Antallet af søgninger på mobil og tablets stiger stadig, og især på lokale søgninger er stigningen høj. Her er mobilen det vigtigste redskab, der hjælper os med at finde en butik, restaurant, mekaniker, tandlæge eller lignende. Googles term i forhold til det nye er det ikke ukendte ’mobile first’.

Adwords annoncerne skifter udseende

Det er både Adwords annoncernes udseende og måden de skal optimeres, der bliver redesignet. Adwords annonceteksterne vil blive længere, hvilket alt andet lige vil gøre det nemmere at få sit budskab igennem. Der kommer nu to overskrifter på 30 karakterer i stedet for den nuværende på 25 karakterer. Der bliver samtidig kun en beskrivelseslinje, som til gengæld vil være på 80 karakterer.

Google har haft hele Adwords opbygningen under konstruktion for at optimere den bedst muligt. Auktionerne bliver således også lavet om samt nye lokale søgninger, hvor det nu skal være nemmere for butikker og andre annoncører at vise brugerne hvem og hvor de er.

Hvordan det hele vil komme til at fungere i praksis, og hvilken indflydelse disse ændringer reelt vil have er stadig uvis, men forventes at rulle ud i løbet af de næste måneder.