Interne links – er det stadig vigtigt?

Interne links – er det stadig vigtigt?

Interne links er en gammel SEO kending, men det gør dem bestemt ikke mindre vigtige. Faktisk er interne links stadig en essentiel del af et website, og som har indflydelse på landingssiders placering i søgeresultaterne. Desværre bliver interne links ofte forsømt, men det er et vigtigt optimeringspunkt at have fokus på.

Mange glemmer eller forsømmer interne links, men uden dem kan det både være svært for brugerne og Google at navigere rundt på et site. Interne links bliver brugt til at lede én hen på nyt relevant indhold, når man er færdig med en side. Herved mindsker interne links risikoen for at brugerne forlader sitet igen efter at have set kun en enkelt side. En optimal linkstruktur giver brugere og Google et kort til nemt og logisk at komme frem til den ønskede destination. Derfor har de også det vigtige element ’brugervenlighed’ for øje.

Brugervenlighed er om noget blevet en faktor som Google kigger på, når værdien for et site skal bestemmes. Glemmer man alt om brugervenlighed, så glemmer Google alt om én, eller sagt på en anden måde, éns site bliver placeret længere nede i søgeresultaterne.

Interne links sørger for:

  • At brugerne nemt kan navigere rundt på et site
  • At lave et informationshierarki
  • At fordele link juice (ranking værdi)
  • At sitet er nemmere for Google at crawle
  • At mindske bounce raten

Fordel din link juice

Et site eller en hjemmeside består for det meste af et hav af sider og ofte mange flere end menuen viser. Siderne kan ligge lettere skjult, eventuelt fordi de ikke er primære sider, men selvom siderne ikke er af højeste prioritet, kan de stadig være vigtige og have potentiale for at ranke på essentielle søgeord med god søgevolumen. Derfor er det om noget vigtigt, at man ikke glemmer disse underliggende sider, men at man også får sendt link juice videre til disse.

Linkjuice er ranking værdi, som føres fra en side til en anden gennem links. Sider der ranker højt har masser af juice at give af, og som kan føres videre til sider der ikke ranker betydelig højt i søgeresultaterne. Derved kan optimering af interne links på et site forhøje ranking værdien samt øge SEO værdien af hele sitet, og ikke kun et mindre udvalg af sider.

linkstrukturBilledet illustrere en optimal linkstruktur. Den øverste prik kan symboliserer forsiden, og de følgende tre prikker menuen. Hver menupunkt har underliggende sider og de igen flere sider. Det er vigtigt at sprede linkjuice så ligeligt som muligt, så alle sider får lidt af juicen.

En god regel angående interne links er, at enhver side optimalt skal kunne nås ved kun tre klik. Dette kan evt. være gennem bread crumps, generel intern linking fra side til side, optimering af footeren eller sætte CMS’en til at vise relaterede sider. Mulighederne er mange og de bør udnyttes.