Effektiv målretning med Customer match

Effektiv målretning med Customer match

Customer match er Googles seneste opdatering i forhold til segmentering. Formålet med de mange målretningstyper, herunder Customer match er at øge relevansen mellem annonce og målgruppe.

For at gøre din annoncering så relevant som mulig kan man via Google målrette sine annoncer ud fra kriterier som geografi, interesser og køn. Remarketing er en målretning, som giver annoncøren mulighed for at skræddersy budskaber til personer, der tidligere har besøgt websitet og her haft en specifik adfærd. Remarketing er cookiebaseret, hvilket begrænser visninger på tværs af enheder. Samtidig eksisterer cookies ikke for evigt – hvis de slettes, vil de ikke længere fremgå på remarketing-listen. Fordelen ved Customer match er, at denne begrænsning ikke eksisterer. Målretningen åbner dermed op for nye muligheder, som hidtil ikke har været mulige.

Hvordan fungerer Customer match?

Via Customer match kan du målrette annoncer til leads, hvis e-mailadresse du har adgang til. Det er en væsentlig forskel fra den cookie-baserede remarketing. E-mailadressen bliver som regel givet i forbindelse med et køb eller en sign-up og vedkommende har derfor allerede udvist interesse for virksomheden. At der allerede er forbindelse til personen øger sandsynligheden for et køb eller anden konvertering.

Tilpas budskabet efter segment

Man opretter Customer Match lister i Adwords – og man kan oprette flere lister for at kunne lave specifikt målrettede budskaber. En opdeling i listerne giver i mange tilfælde god mening, da budskabet dermed kan varieres ift. forskellige segmenter af potentielle kunder. F.eks. vil det være oplagt at målrette en kampagne mod kunder, som modtager nyhedsbrev og en anden mod kunder, som har købt et specifikt produkt/service.

Der er mange fordele ved denne målretningstype:

  • Customer match kan aktiveres påsearch annoncer, Gmail og YouTube
  • Målretning på tværs af enheder
  • Mulighed for at tilføje et ’CustomAudience’ og på den måde målrette mod nye kundeemner med samme interesse som nuværende kunder.
  • Minder om Facebook re-marketing

Jo mere relevante dine annoncer er, desto større sandsynlighed er der for at opnå en god konverteringspris.

Kontakt Marketing Lion for mere information om Customer match eller få hjælp til at aktivere det.