Content is king – eller?

Content is king – eller?
SEO content banner

Vi kan hurtigt blive enige om at indhold spiller en vigtig rolle i moderne markedsføring, og især online markedsføring. Her bliver der lavet blogs og hjemmesider i lange baner, hvilket egentlig er rigtig fint, men alt med måde. For fokus på produktion af indhold, må ikke overstige fokus på produktionen af kvalitetsindhold.

Fra et til flere søgeord pr. side

Når vi snakker indhold og SEO er det ikke længere på den gammeldags facon, med et søgeord pr. side. For med kun et søgeord pr. side kan man hurtigt få mange variationer af det samme indhold på sitet. Hvis både hvad, hvor, hvordan og hvilke i relation til et enkelt søgeord skal have hver deres side, så kan det næsten ikke undgås, at man gentage sig selv et par gange eller to. Så drop et søgeord pr. Side, og tænk i stedet på brugervenlighed – saml indholdet!

Nu snakker vi nemlig kvalitet fremfor kvantitet, og gruppering af søgeord fremfor et enkelt søgeord pr. Side. Egentlig snakker vi stadig kvantitet, men ikke i forhold til antallet af sider, men i stedet i antallet af ord pr. Side.

En undersøgelse fra værktøjet Searchmetrics viser, at på markeder med høj konkurrence ligger antallet af ord pr. side på ca. 1.600 (undersøgelsen er fra USA). Dette er rigtig mange ord, og det er selvfølgelig heller ikke alle sider der behøver rumme så mange ord. Derfor er det også vigtigt, at du ikke skriver bare for at skrive, der skal også være noget at fortælle.

Dette fordelagtiggør gruppering af søgeord der har relevans og sammenhæng. Ved at samle flere søgeord kan Google og brugerne få bekræftet, at du faktisk ved hvad du snakker om og ikke blot prøver at SEO optimere. Så tænk ét emne pr. side.

Det betyder også at det af og til kan svare sig at samle nogle af de tynde sider der er på hjemmesiden til én samlet side. For hellere én god side med kvalitetsindhold, end 10 tynde sider der ikke besvarer brugerens spørgsmål, og giver dem det de leder efter. Så undgå at producere indhold bare for at producere – sørg for at indholdet giver mening for læseren.

Husk at når Google læser en side, så leder de bl.a. efter proof terms. Ord der bekræfter at siden handler om det man nu en gang påstår, og jo flere ord, jo flere proof terms – Google logik.

Få styr på teknikken!

Det kommer nok ikke som en overraskelse at det er vigtigt at have teknikken på plads. Men når det bliver hevet frem i denne sammenhæng, så er det fordi mange hjemmesider autogenerer indholdssider. Det kan være oversigtssider, blogkategorisider, author/forfatter sider og lignende. Disse sider er irrelevante, da de ikke har noget indhold, så sørg derfor hellere for at få disse sider fjernet/redirected, da de egentlig kun ´forstyrrer’ Googles billede af sitet.