Annoncering på mobil og sociale medier vinder frem

Annoncering på mobil og sociale medier vinder frem
social media

I flere år har det været tydeligt, at tidsforbruget på mobile enheder vinder frem over de traditionelle muligheder som f.eks. TV og radio – men mobil slår også computere. Allerede i 2013 blev der brugt mere tid på mobil end på computere globalt set. I 2015 bruger man gennemsnitligt 17% længere tid på en mobil end foran en computer. I 2015 vokser virksomhedernes Adwords budget på mobile enheder med 37% globalt set. Det er et klart udtryk for, at man er ved at finde frem til et niveau, hvor virksomhederne møder kundernes behov – og møder dem hvor de er, nemlig på mere end ét medie.1

De sociale medier udvikler sig også med lynets hast – Instagram giver flere og flere muligheder for annoncering, Facebook har redefineret sin udregning for CPC til virksomhedernes fordel (nu er et klik kun, når der klikkes til websitet og ikke, når der likes eller klikkes til Facebook siden), LinkedIn vokser med lynets hast og vi bruger flere forskellige sociale medier end nogensinde før.

Væksten for mobile enheder og sociale medier hænger sammen.2

Man tilgår langt oftest de sociale medier fra en mobile enhed. Vi vælger ikke enhed efter, hvad vi skal, men tager den enhed, der lige er ved hånden – som altså oftest er en mobil enhed som telefon eller tablet.

Ligesom SEO optimeringerne bør tage udgangspunkt i brugernes adfærd, bør annoncering også gøre det. Derfor er det hensigtsmæssigt at planlægge medieaktiviteter efter brugeren og medtage sociale medier og mobil annoncering i højere grad end tidligere.

Kilde 1: eMarketer 9/14 (2008-2010), eMarketer 4/15 (2011-2015)

Kilde 2: Comscore og Statista ”How mobile are Social Networks”